Fra rundtømmer til brædder
På et savværk bliver rundtømmer til planker, brædder og lægter. Det sker i flere led: stammen skæres op på en hovedsav, ofte en båndsav eller en rundsav, og derefter bliver emnerne kantet, kløvet og afkortet. Hvilke maskiner der er brug for, afhænger af tømmerets dimensioner, træarten og savværkets produktion. Præcise mål og en ensartet overflade gør træet lettere at bruge i den videre forarbejdning.
Ud over selve savene spiller transportudstyr en stor rolle. Rullebaner, kædetransportører og vendeudstyr flytter emnerne mellem maskinerne og er afgørende for, hvor effektivt et savværk kan køre. Bark, spåner og savsmuld skal også håndteres, så udsugning og transport af restprodukter hører med i planlægningen.
Nye og brugte savværksmaskiner
Savværksmaskiner er et område, AP Maskiner A/S koncentrerer sig meget om. Det gælder både nye og brugte maskiner. En brugt maskine kan være en god løsning, når kapaciteten skal udvides, eller når en ældre maskine skal udskiftes uden en stor investering.
Erfaring og service
Med over 50 års erfaring i træindustrien rådgiver vi om maskinvalg og opstilling. Vores montører servicerer de fleste typer maskiner og udfører montering i hele Danmark. Kontakt os for at drøfte jeres behov.